KØBENHAVS AMTS SKYTTELAUGS HISTORIE
I 1905 blev Dansk Ungdomsforbund oprettet som et ungdomskorps på såvel militær som nationalt grundlag.
Ungdomsorganisationens formål var at uddanne dets medlemmer i eksercits, skydning og felttjeneste.
Den 09. februar 1909 blev Dansk Ungdomsforbund omorganiseret som et frivilligt korps med navnet Københavns Skytte-Korps.
Korpsets formål var at give uddannelse i militære øvelser og våbenbrug således, at Korpset var i stand til at deltage i landets forsvar.
Korpset var underlagt denne tids Forsvarsministerium og stillede sig til rådighed for Hæren ved dennes mobilisering.
Medlemmer af Korpset var hovedsageligt unge mænd i København af håndværkerstanden o. l. der dermed fik lejlighed til at uddanne sig i våbenbrug for derved at tilkendegive deres nationale holdning i lighed med de øvrige frivillige bevæbnede korps på denne tid.
I 1914 ændrede Korpset navn til Københavns Amts Skyttekorps, da det havde fået afdelinger uden for København.
Da krigsfaren for Danmark var størst ved begyndelsen af Den 1. Verdenskrig i 1914, stillede Korpset med 393 uddannede mænd, som var formet i 2 fodfolkskompagnier og 1 rekylgeværafdeling.
På grund af tidens forsvarspolitiske holdninger blev de frivillige korps nedlagt i 1937, da der af regeringspartierne (Socialdemokratiet og Det radikale Venstre) blev fremlagt et forslag til forsvarslov, hvor § 88, stk. 3 var sålydende:Private sammenslutninger af personer, der organiseres, uddannes eller udrustes til militær virksomhed må ikke bestå.
Folketinget vedtog det stillede forslag og dette medførte, at de frivillige korps blev nedlagt.
Københavns Amts Skyttelaug blev oprettet den 23. juli 1937 med formål: På nationalt grundlag at fremme idrætsmæssig skydning med gevær og pistol og eventuel anden idræt, som måtte virke til bevarelse af Københavns Amts Skyttekorps traditioner og kammeratskab.
Københavns Amts Skyttelaug skulle videreføre Korpsets traditioner og kammeratskabet samt at uddanne medlemmerne indenfor de discipliner, som lovene tillod en skytte- og idrætsforening. Herved blev det muligt for Laugets (Korpsets) bestyrelse at bevare forbindelsen til medlemmerne for, at det kunne være rede til at deltage i landets forsvar, når og hvis det atter blev muligt at oprette frivillige korps.
Københavns Amts Skyttelaug startede med skydninger på 15 m og blev senere udvidet med skydninger på 50 m.
I vinteren 1939/40 oprettede Københavns Amts Skyttelaug en idrætsafdeling med det formål at drive terrænsport og træning til opnåelse af idrætsmærket samt en gymnastikafdeling.
I 1940 blev der åbnet mulighed for, at tidligere befalingsmænd fra de nedlagte frivillige korps kunne deltage i frivillig tjeneste ved Københavns Luftforsvar og Københavns Amts Skyttelaug oprette en specielafdeling hertil.
Medlemmerne stillede sig til rådighed for Københavns Luftforsvar efter en uddannelse til gruppefører ved 10. (Luftværns) Artilleriafdeling, der begyndte den 25. februar 1940 og som på grund af forholdene blev afsluttet den 8. april 1940.
I løbet af Danmarks besættelse 1940 - 1945 gik en del af Laugets medlemmer ind i forskellige modstandsorganisationer så som Holger Danske m.fl.
I slutning af 1943 begyndte Den illegale Hærledelse at danne militære grupper. Deres vigtigste opgaver skulle være, at danne en magtfaktor for landets regering, der ved et tysk sammenbrud kunne danne værn mod overgreb og udskejelser fra tyske styrker i opløsning.
En del medlemmer af Københavns Amts Skyttelaug blev tilknyttet de militære grupper og blev i april 1945 formet som et kompagni, som en rådighedsstyrke med ganske få våben.
Rådighedsstyrken blev benævnt 4. kompagni og blev hjemsendt i juli 1945.
Allerede i sommeren 1945 kommer der ønsker frem om at bevare de bedste værdier fra modstandsbevægelsen.
Et forslag til oprettelse af et dansk hjemmeværn blev fremsat for her igennem, at manifestere det danske folks dyrekøbte erkendelse af, at et lands forsvar angår hver enkelt borger i landet.
I begyndelse af 1946 blev Københavns Amts Skyttelaugs Hjemmeværnsafdeling oprettet. Denne bestod af 206 medlemmer.
Den 01. april 1949 blev Det statslige Hjemmeværn oprettet, og etablering af Hjemmeværnskompagni 634, Slotsholmskompagniet startede med medlemmer fra bla. Københavns Amts Skyttelaugs Hjemmeværnsafdeling. I juli 1951 blev navnet ændret til Hjemmeværnskompagni 6304
Efter oprettelsen af Det statslige Hjemmeværn blev skydningerne igen Københavns Amts Skyttelaugs hovedvirke.
Arbejdet med skydningen voksede år for år og konkurrencerne blev flere og flere.
Om vinteren foregik skydningerne på 15 m skydebaner i København og om sommeren foregik skydningerne på Kalvebod Skydeterræn på flere forskellige distancer.
Skydningerne forgik både på gevær og pistol.
I dag foregår skydningerne om vinteren i DGI-Byen på 15 m og om sommeren på Københavns Skydecenter på Kalvebod på 25 og 200 m.